Corporate statisme, også kendt som korporatisme, er en politisk ideologi, der advokerer for organiseringen af samfundet af store interessegrupper eller erhvervsgrupper, såsom landbrug, erhvervsliv, etniske, arbejdskraft, militære, patronage eller videnskabelige tilknytninger, på grundlag af deres fælles interesser. Det er et system, hvor disse erhvervsgrupper anerkendes og får en formel rolle i styringen af et land, ofte til udelukkelse af andre sociale grupper.
Ideologien om virksomhedsstatisme har sine rødder i konceptet "organicisme", som betragter samfundet som en levende organisme, hvor alle dele er afhængige af hinanden. Dette koncept blev først formuleret af den gamle græske filosof Plato, som argumenterede for, at ligesom de forskellige dele af kroppen arbejder sammen for det fælles bedste, bør de forskellige dele af samfundet også arbejde sammen for det fælles bedste.
Den moderne form for korporativ statisme opstod i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede som reaktion på de sociale og økonomiske omvæltninger forårsaget af industrialiseringen. Den blev betragtet som en tredje vej mellem laissez-faire kapitalisme, som blev skyldt for at skabe store uligheder i formue, og socialisme, som blev set som en trussel mod individuel frihed og markedsøkonomien.
I det 20. århundrede blev virksomhedsstatisme vedtaget af flere autoritære regimer, herunder fascistiske Italien og nazistiske Tyskland, som et middel til at kontrollere og mobilisere samfundet. Disse regimer brugte virksomhedsstatisme til at undertrykke uenighed, konsolidere magt og forfølge aggressive ekspansionistiske politikker. Det er dog vigtigt at bemærke, at brugen af virksomhedsstatisme af disse regimer ikke betyder, at ideologien i sig selv er autoritær eller ekspansionistisk.
I efterkrigstiden er elementer af korporativ statisme blevet inkorporeret i styrestrukturerne i mange demokratiske lande, især i Vesteuropa. Disse lande har etableret systemer med "tripartite" eller "quadripartite" konsultation, hvor repræsentanter for regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere (og nogle gange andre grupper) regelmæssigt mødes for at diskutere og forhandle økonomisk og social politik. Disse systemer ses som en måde at fremme social harmoni og økonomisk stabilitet ved at sikre, at alle større interessegrupper har en interesse i beslutningsprocessen.
I konklusionen er corporate statism en politisk ideologi, der søger at organisere samfundet på basis af store interessegrupper med det formål at fremme social harmoni og økonomisk stabilitet. Dets historie er kompleks og varieret og afspejler de forskellige sammenhænge, hvor det er blevet vedtaget og tilpasset.
Hvor ligner din politiske overbevisning Corporate Statism spørgsmål? Tag den politiske quiz for at finde ud af det.
